Hälsospåret

Artikler

Energiforbrug og vægttab

Energi frigives og forbruges hele tiden i kroppens celler. Forrådet af energi i de enkelte celler er dog småt og må hele tiden fornyes, hvilket stiller krav om en energitilførsel, som er i balance med det eksisterende energiforbrug. Hvis der tilføres for meget energi i forhold til forbruget, så oplagrer kroppen energien og omdanner den til fedt, hvilket over tid truer helbredstilstanden.
De afgørende faktorer for forbrugets størrelse er følgende:




Alder:
I takt med at man bliver ældre falder energiforbruget (Fig. 1). Dette skyldes primært en formindsket muskelmasse, hvilket gør det desto mere mere vigtigt med regelmæssig motion og træning, mens man ældes, for at opretholde en høj energiomsætning så længe som muligt.







Træningsgrad og kropsstørrelse:
Jo mere du træner, og desto større andel muskelmasse din kropsvægt udgør, des mere ilt og energi kan du forbrænde.
Den hosstående figur påviser forskellen mellem de, som træner regelmæssigt (grøn og blå linje), og dermed har en høj iltoptagelse, og de, som har en lav iltoptagelse og er overvægtige.

For hver liter ilt, der omsættes, forbruges mellem 4,7 til 5,2 kilokalorier/min energi, afhængigt af, om det er fedt eller kulhydrater, der omsættes.
En anden meget afgørende forskel mellem elitemotionisten og den inaktive er deres evne til at forbrænde fedt under aktiviteten. Mens den inaktive højst kan forbrænde 12 gram fedt per time, så kan elitemotionisten forbrænde to til tre gange så meget, altså omkring 25 til 40 gram fedt per time.
Forskellen i energiforbrug mellem fysisk aktive og inaktive er så stor, at mens den inaktive skal tælle kalorier og kæmpe med at få trænet hver dag, for at tabe sig højst et kilo om måneden, så skal elitemotionisten kun bruge en tredjedel energi for ikke at få formindsket sin muskelmasse.

Fig. 1. Effekten af stigende alder på basal energi (E) omsætning hos fire individer; to mænd og to kvinder. Den grønne og den røde linje viser, hvor meget højere energiomsætning, der finder sted, hvis man træner regelmæssigt fra 20-års alderen, sammenlignet med, hvis man er fysisk inaktiv (blå og lilla linje). Kilde: A. Guyton 1986/Foxdal 2006.

Fig. 2. Principiel sammenhæng mellem formået iltoptagelse og energiomsætning ved fysisk arbejde for tre individer med forskellig fysisk kapacitet.